supervision edo obad
Supervision af psykologer
Jeg tilbyder supervision til psykologer, både individuelt og i gruppe. Supervisionen kan bruges som led i godkendelsen til autorisation.
Jeg kan yde supervision af klinisk arbejde inden for en kognitiv referenceramme, men på baggrund af min erfaring fra PPR og sengepsykiatrien kan jeg også tilbyde supervision inden for andre områder, f.eks. miljøterapi og pædagogisk psykologi. Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du ønsker en uddybning af, hvad jeg kan hjælpe med.
Supervision af andre faggrupper
Jeg tilbyder supervision af pædagogisk og sundhedsfagligt personale på psykiatriske afsnit, skoler, specialskoler, botilbud og socialpsykiatriske institutioner i Københavnsområdet. Jeg deltager gerne i en uforpligtende samtale, såfremt I har lyst til at høre nærmere om, hvad jeg kan tilbyde.
Tidligere erfaring
Jeg har gennem flere år ydet supervision i kommuner såvel som i sundhedsvæsnet. Supervisionen har været målrettet en række forskellige faggrupper, f.eks. psykologer, lærere, pædagoger, støttepædagoger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. 
Jeg har en konsultativ efteruddannelse fra Inpraxis, og behersker forskellige supervisionsmetoder, som tilpasses gruppens behov. Supervisionen foregår ud fra tydeligt definerede rammer, og jeg har bedst erfaring med at bruge reflekterende teams.