Psykolog Edo Obad

Indledningen af et terapiforløb kan have små variationer, alt efter hvilken psykolog du vælger. Hos mig påbegyndes dit forløb med en indledende samtale, som varer 75 minutter. Under denne samtale vil vi tale om, hvorfor du gerne vil gå i terapi. Du vil også blive stillet en række spørgsmål om din situation og din baggrund, som skal bruges til det videre forløb. Du kan forvente, at det i de efterfølgende samtaler kan være nødvendigt at afdække din problemstilling yderligere.

Under den indledende samtale har du også mulighed for at vurdere, hvorvidt du føler dig tilstrækkeligt tryg i relationen til at kunne tale åbent om de ting, du ønsker at arbejde med. I psykoterapi er relationen som i så mange andre sammenhænge et bærende element for en god og tilfredsstillende proces. Efter de første samtaler kan vi definere et eller flere behandlingsmål, som vi i fællesskab skal arbejde hen imod.

Prisen for den indledende samtale er den samme som for en almindelig terapisamtale på 50 minutter.

Indholdet af de enkelte terapisessioner afhænger i høj grad af din målsætning for terapien, og det varierer i det hele taget meget fra problemstilling til problemstilling, hvordan samtalerne forløber. I et traume- eller angstbehandlingsforløb kan samtalerne være meget strukturerede, mens formen kan være mere løs i et forløb omhandlende sorg, krise eller personlig udvikling.

Fælles for al god psykoterapi er, at det til tider kan være følelsesmæssigt hårdt - både under og mellem samtalerne. Det skyldes bl.a., at vi mennesker trods et ønske om forandring kan have stor modstand mod netop dette. Nogle af de handlemønstre vi finder mest problematiske hos os selv er ofte udviklet for at skåne os for nogle af de ubehagelige tanker og følelser, vi går med. Under behandlingen vil vi arbejde på at hjælpe dig med at kunne forholde dig til nogle af disse tanker og følelser, så du kan opnå større kontrol over dine handlemønstre. Og selv om dette ikke altid er nemt, kommer man oftest stærkere ud på den anden side.

De terapeutiske metoder jeg bruger i behandlingen afhænger af den problemstilling, jeg skal hjælpe dig med. Jeg trækker oftest på min uddannelse og viden om 2. og 3. bølge af kognitiv adfærdsterapi samt psykodynamisk terapi. Til traumebehandling bruger jeg Prolonged Exposure, Cognitive Processing Therapy og andre traumespecifikke metoder. Du kan under de indledende samtaler få en indføring i de metoder som kan være relevante for dig. Uanset hvordan vi vælger at gribe problemstillingen an, er det vigtigt, at du føler dig tilpas med den måde terapien foregår på - glem aldrig, at det er dit rum og din proces, der er i centrum.

Vi bliver som psykologer ofte spurgt om, hvor hyppigt man skal møde i terapi for at mærke en effekt af behandlingen. Det er der ikke nogen regler for, ud over at det skal passe til dit behov.  Ved kriser og sorg har mange ofte behov for hyppige samtaler, f.eks. én gang om ugen. Dette er også en god idé ved bearbejdning af traumer eller sværere angst- og depressionstilstande. I andre tilfælde kan man komme med to, tre eller fire ugers mellemrum. De fleste vælger at “trappe ned” med behandlingen løbende som de får det bedre. Dette kan være en fin måde at nærme sig en afslutning på. Endelig spiller din økonomiske situation selvfølgelig også ind på, hvor hyppigt du vil lægge samtalerne.

Hvordan man måler resultatet af en behandling kan være forskelligt. Lider du af stress, angst, depression eller PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion), er det oplagt at se på lindringen af de symptomer, du døjer med. Jeg har rigtig god erfaring med behandling af disse lidelser, og alt efter sværhedsgraden vil du begynde at kunne se resultater efter 5-10 samtaler.

Søger du derimod hjælp til personlig udvikling, sorg eller behandling af personlighedsforstyrrelse, så vil processen sandsynligvis tage længere tid. Målene i disse former for terapi er meget individuelle, og derfor vil resultatet også være det. Selv om det kan være sværere at "måle" ændringen af den personlige udvikling, skal du på sigt alligevel kunne mærke en ændring i din hverdag. For eksempel ønsker mange mennesker på den ene eller den anden måde at få hjælp til at forbedre deres sociale relationer. Derfor vil det ofte være naturligt at se resultatet af en terapi netop på dette område. I begyndelsen måske mest i din tænkning, men på sigt også på din adfærd.

Generelt bør det aldrig være en impulsiv beslutning at afbryde et terapiforløb, da der ofte vil være tale om en følelsesladet handling. Der kan være tale om angst eller vrede rettet mod din terapeut, og nogle gange endda glæde eller lettelse over et gennembrud i terapien. Det vil oftest være mere konstruktivt at tage disse følelser op i terapien, så både du og terapeuten kan blive klogere på, hvad der ligger til grund for dem.

En god afslutning er oftest planlagt i forvejen, dvs. at det er en god idé at aftale en omtrentlig slutdato for forløbet, inden man går ind i den afsluttende fase af behandlingen. Ud over de svære følelser der kan være forbundet med en afslutning, er der i nogle tilfælde behov for at udarbejde en forebyggelsesplan. Denne skal både hjælpe dig med at holde fast i de konstruktive strategier, du har tilegnet dig i terapien, men også sikre dig mod eventuelle tilbagefald.